FIR SOMMERDRINKS, onsdag den 14. juni 2023

Kære FIR medlem

Vi er glade for at invitere til FIR SOMMERDRINKS, onsdag den 14. juni 2023, kl. 17.00 – 19.30. Efter en afstikker til Østre Landsret sidste år, er vi tilbage i Designmuseets lokaler i Bredgade.

Dørene åbner kl. 16.30, og vi skal være i festsalen (se skiltning på dagen) senest kl. 17.00.

Kom og hør Claus Forum Petersen, Vicepræsident Sø- og Handelsretten, causere over et langt dommerliv, herunder med IP-sager. Indlægget vil være en blanding af anekdoter, betragtninger om konkrete IP- og/eller procesretlige problemstillinger og personlige observationer. Efter indlægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Claus Forum Petersen er en af Sø- og Handelsrettens længst siddende dommere og har meget stor erfaring med alle typer af IP-sager. Efter et langt dommerliv, heraf med hovedparten som dommer og Vicepræsident ved Sø- og Handelsretten, går Claus Forum Petersen på pension ultimo juni 2023.

-o-0-o-

Der er en egenbetaling for deltagelse i arrangementet på 225 kr.  Såfremt du ønsker at deltage, bedes du sende en mail til aippi@aippi.dk og indbetale beløbet på konto reg. nr. 3543, konto nr. 0010849489 snarest og senest den 12. juni 2023 (ønsker du en faktura inden du betaler, så mail til aippi@aippi.dk, så ordner vi det gerne)

Husk venligst både tilmelding til: aippi@aippi.dk og indbetaling til den nævnte konto.

Mødested: Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K.

Vi glæder os til at se dig onsdag den 14. juni 2023 kl. 17.00 (dørene åbner fra 16.30) til FIR SOMMERDRINKS.

—000—

Med venlig hilsen

Nicolai Lindgreen, formand

FIR – Foreningen Industriel Retsbeskyttelse